Graviditet

Kontakt din læge, hvis du mener, du er gravid. Den praktiserende læge er for de fleste den mest centrale fagperson i forbindelse med en graviditet. Det er blandt andet her, graviditeten bliver fastslået. Du kan få op til 4 forebyggende helbredsundersøgelser hos din læge – tre under graviditeten og en efter fødslen.

UndersøgelseGraviditetsuge
1. Graviditetsundersøgelse + blodprøve9-10
2. Graviditetsundersøgelse + evt. blodprøve25
3. Graviditetsundersøgelse32
4. Efter fødselskontrol8 uger efter fødsel

Allerede når graviditeten er konstateret, aftaler I den første konsultation.
Her sikres det, at alt er, som det skal være. Lægen vurderer, om der er risiko for, at der kan opstå komplikationer i graviditeten eller under fødslen. Hvis det er tilfældet, vil lægen rådgive dig om, hvordan du bør forholde dig.

Når graviditeten er konstateret, opretter lægen en såkaldt vandrejournal. Du får selv et eksemplar, og de involverede fagpersoner får også et eksemplar. På den måde ved alle hele tiden, hvad der er aftalt, og hvad de øvrige fagpersoner vil eller har foretaget sig.